Hvad siger familier?
Her kan du få at vide hvad familier til tidligere elever udtaler om skolen

I sommeren 2017 blev der foretaget en evaluering af Skolen ved Søens tilbud bl.a. gennem interviews med forældre til elever på skolen.

Evalueringen blev foretaget af et eksternt konsulentfirma (Reflektor).

Det følgende er et par citater fra interviews med forskellige forældre:

“Vi havde nogle forventninger om, at de kunne hjælpe ham til at få det bedre og få en bedre trivsel. Han har haft en episode fra den skole, han kom fra, hvor han har fået et knæk, og har fået dårlig trivsel og meget lavt selvværd. Det faglige kunne også godt have været bedre, og de fag han stadig døjer med i dag, det er fra oplevelserne på den tidligere skole. Vi var i den situation, at vi ikke rigtig vidste, hvad vi gik indtil, vi havde vores håb. Skolepsykologerne havde givet deres ord på, at det var nogle lærere og pædagoger, der var fagligt kompetente. Og det synes vi, at de har levet godt op til. De er nået utrolig langt. Vi har været godt tilfredse, og han er godt på vej nu.”

“Forholdene på den anden skole var utålelige både for ham og for os. Det var sådan til sidst, at han ikke kunne sove om aftenen af angst for, at han skulle vågne og op i skole den næste dag. Han stod op og var ligbleg, havde ondt i maven og ville ikke i skole, og det har stået på i næsten 2 år, og det var ikke til at bære. Det hele er vendt på hovedet nu, han står glad op om morgenen og glæder sig til at komme i skole hver dag, og det er noget helt nyt fra hans side.”

Kalender

03 Apr

Praktisk dag

Praktisk dag på skolen onsdag den 3. april 2019.

Se hele vores kalender
12 Apr

Forældrekaffe

Forældrekaffe fredag den 12. april 2019.

Se hele vores kalender