Sådan siger tidligere elever

Alle elever på Ringe Kost- og Realskole har haft det mere end almindeligt svært, inden de kommer til os, og det er noget af det, der for dig kan føles rigtig rart. Mange af vores tidligere elever siger, at de hos os for første gang nogensinde følte sig ’normale’, og at de her fandt gode venner, der kunne forstå dem. Det er værdifuldt og er et rigtig godt udgangspunkt for alt det nye, der skal ske, når du bliver indskrevet her hos os.

Vi er et sted, der tager skolegangen rigtig, rigtig alvorligt. Her leger vi ikke skole – vi ER en skole. Der er rigtig mange gode grunde til, men den vigtigste er, at al forskning viser, at en god skolegang er den vigtigste enkelt faktor til at få et voksenliv, hvor man selv bestemmer, og hvor man kan lykkes med at indfri noget af det, man drømmer om. Det er også det, mange af vores tidligere elever siger – at det var rigtig svært at skulle begynde at gå regelmæssigt i skole igen, men at de er så glade for, vi voksne holdt fast, og at de kom igennem det, for det her betydet, at de har kunne få den uddannelse, der passer netop til dem.

Derfor sørger vi naturligvis for, at du kommer herfra efter 9. eller 10. klasse med en plan for din videre fremtid, så du ved, hvad du skal hvor og hvornår. Som bekendt kan man ikke score, hvis der ikke er et mål, og din uddannelsesplan er en hjælp til, at du skal score mål = få den uddannelse, du drømmer om.

Nogle af vores tidligere elever siger også, at det først var, da de var færdige på skolen, at de for alvor fik øje på den betydning, tiden hos os havde haft for deres liv. Det er helt naturligt, for nogle gange skal ud for bedre at kunne se ind. Sådan er det for voksne, og sådan er det måske særligt for børn og unge. En del af dem siger, at de ville ønske, at de havde indset det noget tidligere, men for os er det vigtigste meningen med, du er her, hvor vi hjælper dig til at komme styrket herfra.

Nyheder