På skolen har vi tre huse, hvor vores elever bor – hus 2, 4 og 6.
Når dit barn starter her, får han/hun sit eget værelse. På næsten alle værelser er der eget bad og toilet. Dit barn kommer til at bo i et hus sammen med 20-25 andre unge, drenge og piger, store og små, som bliver boende i det samme hus i al den tid, de går på skolen.
Huset er den unges ‘hjem’ på skolen og er alle indrettede så hjemligt som muligt.
Det er vigtigt for børnenes trivsel, at de føler dig hjemme på skolen, så derfor skal de selv være med til indrette deres værelse lige præcist sådan, som de kan lide det. Når dit barn flytter ind, vil der være en seng, skabe, et skrivebord og en stol, men alt hvad der derudover ønskes, skal de selv tage med.
Derudover har de et rådighedsbeløb på omkring 1000 kr. til, sammen med kontaktpersonen, at købe ting til værelset for.
Der er altid voksne omkring børnene i huset, og de er der for at støtte den enkelte til at kunne nå de mål, vi sammen har sat for barnets tid på Ringe Kost- og Realskole. For eksempel tager man på ture, løser dagligdagens udfordringer og holder kontakten til jer derhjemme.
Der er trådløst internet og TV-kanaler fra byens fællesantenne på alle værelserne, så dit barn må naturligvis gerne have fjernsyn, anlæg og PC med.
Efter klokken 22:00 er det tid til at falde til ro og sove, så der bliver antenneforbindelsen lukket.
Dit barn har naturligvis også lov til at tage din mobiltelefon med, kontakten med familie og venner derhjemme kan holdes. De nærmere regler for brug af mobiltelefoner er beskrevet under afsnittet “ Husorden”, så hvis du vil vide mere, så se der.
Der deles lommepenge ud én gang om ugen. Tøj-pengene styrer dit barn sammen med sin kontaktperson.
Weekenderne
Eleverne bliver i udgangspunktet på skolen hver anden weekend. I disse blive weekender er der skolegang om lørdagen – fordi hjemrejseweekends går fra fredag middag til mandag aften – og der arrangeres fritidstilbud om eftermiddagen og aftenen på skolen.
Lørdagsarrangement
Lørdagsarrangementer laves lørdag aften og er en bred vifte af aktiviteter, f.eks. klatreøvelser i hallen, wellness aften, fester, forskellige husturneringer, foredrag m.m.
Dette er en god mulighed for at prøve sine grænser af i et afslappende og hyggeligt samvær med andre, og det er frivilligt at deltage.