På Ringe Kost- og Realskole vil gøre vores yderste for at give jeres barn den støtte og guidning, der skal til for at nå målene i Handleplanen og til, at jeres barn får mulighed for at forfølge hans/ hendes drømme.
Her er I, som forældre og familie, fuldstændig uundværlige. I kender jeres barn bedst, og selvom det måske i perioder har været rigtig svært for jer alle i familien at bevare roen og overblikket, er de bånd, I har til hinanden, livsvigtige og livslange. Det er den ressource, vi gerne vil trække på.
Ved visitationen vil I møde jeres barns kommende afdelingsleder, der får det overordnede ansvar for jeres barn. Derudover har alle børn/ unge på Ringe Kost- og Realskole en kontaktperson, der i det daglige har en særlig opmærksomhed på jeres barn og som ofte er den, I som familie samarbejder tættest med. Det vil mindst en gang i hver skoleperiode være kontakt mellem skolen og forældremyndighedsindehaveren – ofte flere gange.
På Ringe Kost- og Realskole er samarbejdet med forældre -og øvrig familie et stort aktiv i målet om elevens udvikling og trivsel, og vi ved, at vi kun kan hjælpe jeres barn, hvis vi har et tillidsfuldt og ærligt samarbejde. Det er derfor meget vigtigt, at I som forældre ved, hvad Ringe Kost- og Realskole er for et sted, og hvad vi tilbyder – og forlanger.
Nyheder
Ebbe Wendt Lorenzen ny forstander
Ebbe Wendt Lorenzen ny forstander på Ringe Kost- og Realskole. Ebbe kommer senest fra en direktør/ generalsekretær stilling i Landsforeningen Livsværk.
Sommerhilsen 2026
Torsdag i sidste uge kunne vi sende 25 ud af 26 afgangselever på sommerferie med en bestået fuld afgangsprøve. Det er vi alle så stolte af!
Fra 1,5 års skolevægring til studenterdrømme
Fra 1,5 års skolevægring til studenterdrømme. Pias fortælling om datteren Frejas rejse.