8B spiller Varulv

I 8B spiller de ”Varulv” som fælles spil. Et spil der samtidig i den grad indeholder social træning.

Werewolves of Miller’s Hollow er et spil der foregår i en lille landsby, der terroriseres af varulve. Hver spiller får en hemmelig rolle – varulv, landsbyboer, eller en speciel person som sherif, heks, lille pige, spåkone, m.m…. Der er også en spilleder, der styrer spillets gang.

Spillet skifter mellem “nat” og “dag”. Om natten vælger varulvene hemmeligt en af de andre spillere, der bliver slået ihjel. Om dagen bliver den dræbte spillers identitet afsløret, og vedkommende er ude af spillet. De resterende landsbyboere snakker nu sammen og prøver at finde ud af, hvem der er valulv – med hjælp fra de særlige karakterer. Når de har udpeget en mistænkt, bliver vedkommende “hængt”, hans/hendes identitet bliver afsløret, og vedkommende er ude af spillet.

Werewolf er et socialt spil, der ikke kræver ekstra udstyr, og det kan spilles med et stort antal spillere.