Guld til Tine i køkkenet

Tine er blevet færdig med sin uddannelse som ernæringsassistent med karakteren 12.

Fredag den 18. november var Tine på Svendborg rådhus for at modtage en guldmedalje for sin indsats af Borgmester Bo Hansen.

Guldmedalje gives kun for elever, der opnår 12 i den praktiske prøve med mundtlig eksamination, hvor censor og eksaminator samtidigt vurderer, at eleven har ydet en exceptionel indsats ud over det forventelige.

Kæmpe tillykke til dig Tine. Vi er meget stolte af dig på skolen.