Visitation
Årets første terminsprøver

Afgangseleverne tager hul på årets første terminsprøver

I uge 41 afholder Ringe Kost- og Realskole den første af skoleårets to terminsprøver for afgangseleverne.

I dag, tirsdag den 6. oktober, er begge 9. klasser til prøve i matematik uden hjælpemidler og matematik med hjælpemidler. På 10. årgang står skriftlig engelsk på programmet.

Terminsprøverne er en vigtig øvelse frem mod afgangsprøverne. Eleverne får mulighed for at arbejde med deres faglige viden under prøvevilkår og øve sig i at læse opgaver grundigt, prioritere og disponere over tiden.

Prøverne giver samtidig elever og lærere et afsæt for at se, hvad der fungerer godt, og hvad der skal arbejdes videre med i undervisningen.

Vi ønsker alle vores afgangselever nogle gode prøvedage med ro, koncentration og mod på opgaverne.

#RingeKostOgRealskole #Terminsprøver #Afgangselever #Matematik #Engelsk