Visitation
Velkommen til vores nye UU-vejleder, Toke Katzeff

Ringe Kost- og Realskole har fået ny UU-vejleder. Vi byder velkommen til Toke Katzeff, som er tilknyttet skolens 7.–10. klasse.

Valget af uddannelse efter grundskolen kan give anledning til mange spørgsmål. Som UU-vejleder kan Toke hjælpe eleverne med at få overblik over mulighederne og finde en vej videre med udgangspunkt i deres interesser, ønsker og forudsætninger.

Toke arbejder med skolevejledning og er specialiseret i STU-området. Hans opgaver omfatter visitation og indstillinger til STU, opfølgning på unge i STU-forløb samt målgruppevurderinger til FGU.

Vi glæder os til samarbejdet om at støtte eleverne i overgangen fra grundskole til deres næste skridt.