Skolens deltagelse i et nationalt pilotprojekt
Anden runde af test skal give større forståelse for matematikvanskeligheder.
På Ringe Kost- og Realskole er vi i de næste to uger i gang med anden runde af test for matematikvanskeligheder. Arbejdet er en del af skolens deltagelse i et nationalt pilotprojekt, som undersøger tegn på talblindhed. Projektet gennemføres af Epinion og Aarhus Universitet, DPU.
Formålet er at bidrage til en tidligere og mere kvalificeret forståelse af elevernes matematiske læringsforudsætninger. Med anden testrunde fortsætter vi arbejdet med at skabe viden, der kan understøtte dialogen om den enkelte elevs behov.