Ringe Kost- og Realskoles tilbud retter sig til børn og unge, der overordnet set er i vanskeligheder omkring skole, familie og kammerater, og hvor deres adfærd indikerer, at deres trivsel og udvikling er truet.
En del af vores elever kommer fra hjem, der er præget af brud og uforudsigelighed, og hvor børnenes/ de unges voksne har været, og er, meget uenige i måden, som de møder og opdrager deres børn på.
- Det kan være børn/ unge, hvis behov for forudsigelighed viser sig ved, at de meget sjældent forlader hjemmet.
- Det kan være børn/ unge, der har haft så store vanskeligheder i samspillet med deres forældre, at de har søgt andre steder hen at bo.
- Det kan være børn/ unge, der er blevet en del af et alternativt ungemiljø, som de voksne vurderer er uhensigtsmæssigt i forhold til børnenes/ de unges trivsel og udvikling.
- Det kan være børn/ unge, som har haft mange skoleskift og meget fravær, hvilket medfører, at de er i faglige vanskeligheder.
- Det kan være unge, der har været undersøgt i det psykiatriske system og fået diagnoser.
I vores vurdering af, hvorvidt et barn/ en ung falder indenfor vores målgruppe, lægger vi bl.a. vægt på, at de selv, i et eller andet omfang, er bevidste om de vanskeligheder, de har været/ er i og selv ønsker en forandring. Denne bevidsthed er forudsætningen for, at vi sammen med dem kan finde frem til, hvordan vi i tilstrækkelig grad kan støtte og hjælpe dem med at overvinde de vanskeligheder, de er i.
Ringe Kost- og Realskole er en skole. Derfor ligger der i forventningen til eleverne, at de i en eller anden grad kan klare fritiden sammen med de andre indenfor det regel- og normsæt, som er gældende på Ringe Kost- og Realskole – eventuelt med en eller anden form for støtte.
Nyheder
GALLAPREMIERE på kortfilm i 8A
8A har været igennem et kortfilmsforløb i dansk, hvor vi b.la. har gennemgået; hvad kortfilmsgenren er, arbejdet med filmtekniske virkemidler, lavet storyboard.
Medindflydelse og elevdemokrati
På Ringe Kost- og Realskole er medindflydelse og elevdemokrati en vigtig del af hverdagen.
Ringe Kost- og Realskole er med i pilotprojekt, der skal undersøge tegn på talblindhed
I disse uger gennemfører alle elever på Ringe Kost- og Realskole en screening for tegn på talblindhed, som led i et nationalt projekt gennemført af Epinion og Aarhus Universitet, DPU.