Børnerådet, Egmontfonden, Lær for Livet, Rådet for Børns Læring og 3 tidligere anbragte børn er i en artikel d. 28.9.20 i Altinget/ børn kommet med fire klare anbefalinger, der er afgørende for anbragte børns fremtid.

Først nævnes, at ”Skolegang er afgørende for udsatte og anbragte børn”. For det andet skal der være ”Klare mål og tidlig adgang til læring”. Det tredje, de nævner, er, at der skal der være ”Færre pauser, mindre fravær og højere forventninger.” og for det fjerde skal anbragte børn have ”Særlig støtte på uddannelsesvejen.

Disse fire indsatser taler lige ind i Ringe Kost- og Realskoles strategi – ja, man kan nærmest kalde det vores skoles dna”, siger Mariann Kordif, autoriseret psykolog og forstander på Ringe Kost- og Realskole.

Skolen har en klar målsætning om, at vise og dokumentere ambitiøse faglige, sociale og personlige udvikling for hver enkelt elev.

1. Skolegang er afgørende for udsatte og anbragte børn
God skolegang er den mest betydningsfulde beskyttelsesfaktor, der findes, for udsatte børn og unge. Det er baggrunden for vores skoles optagethed af at få tilrettelagt en skolegang, som vores unge kan lykkes i – unge, der meget ofte kommer med meget negative skoleerfaringer, lange fraværsperioder og mange skoleskift. En god del af dem har besluttet, at ”skolegang – det er ikke noget for mig”.At få de unge til at tro på, at skolegang også i den grad er noget for dem, er baggrunden for stort set alt, hvad vi gør.

2. Klare mål og tidlig læring
Fra første besøg på skolen italesætter vi forventningen om, at alle unge skal herfra med en afgangsprøve, og at det skal vi i fællesskab nok få til at lykkes. De fleste unge lytter til dette med stor mistro, men forventningen er tydelig og eksplicit. De unge, der bliver indskrevet hos os, skal vælge vores skole til, og i det valg ligger en accept af, at det er det, der er målet for opholdet her, og det, vi i fællesskab skal nå hen til.De fleste af vores unge modtager SPS støtte, og deres skolegang er individuelt tilrettelagt i et klassefællesskab, hvor vi følger Fælles Mål.Vi er stolte over, at mere end 85% fuldfører deres afgangsprøve.

3. Færre pauser, mindre fravær og høje forventninger
Mange af vores unge har i deres tidligere skoleliv haft mange og langvarige pauser fra skolen – og alle med meget gode grunde til, at det blev sådan. Ofte handler det om følelsen af at være anderledes, unormal, forkert og ensom, hvilket vi her kan transformere til følelsen af, at være en ”helt almindelig ung med lidt anderledes opvækstvilkår”. Det kan vi bl.a., fordi de unge her møder andre unge, der er i samme situation som dem – ”jeg er ikke den eneste i verden, der har det ligesom mig”– men også fordi, vi er stålfaste i ikke at fastholde dem i rollen som dem, det er synd for, men i stedet være tydelige i vores positive forventninger.

Ingen mennesker kan udvikle sig positivt i et negativt defineret felt.

Vi holder fast i, at vores unge er ”helt normale”, og vi møder dem med ”normale” forventninger – naturligvis tilpasset hver enkeltes udviklingstrin og mulighed for succesfuld indfrielse af forventningen. Det er nyt for de fleste af vores unge, og ofte tager det lang tid at komme i mål med det, hvilket er i overensstemmelse med vores viden om og erfaring med, at vedholdenhed er et grundvilkår i socialt arbejde.

4. Særlig støtte
De (tidligere)anbragte unges uddannelsesvej kræver ofte en håndholdt og koordineret indsats i lidt længere tid end hos unge, der ikke har haft samme opvækstvilkår. Derfor har vi i mange år haft et efterværnstilbud, hvis hele virke drejer sig om at gøre de unge klar til et voksenliv med uddannelse, selvforsørgelse og selvbestemmelse.

Mariann Kordif