Motor og værkstedsholdet besøgte fredag den 8. oktober coasteren Caroline S. Coasteren er bygget i Marstal i 1959 og har en firecylindret Lister diesel med ca. 270hk ombord. Der var typisk en fire eller fem mands besætning og yngstemanden var omkring 14 år.

se billeder på skolens facebook

I 1950erne bestod en ganske almindelig morgenmad typisk af en stor skefuld torskelevertran og en dejlig lun portion havregrød med sød sprød skorpe og måske en lille klat smør.

For at imødekomme skørbug og andre ubehagelige vitaminmangler startede vi naturligvis vores sørejse med  en lille smagsprøve. Møllers tran (føj for pokker tænkte de fleste), men i virkeligheden var det ikke så slemt. Herefter var der mønstring på dækket, hvor reglerne blev ridset op. Vi måtte færdes overalt og røre ved alt, dog måtte vi endelig ikke ødelægge noget.

Maskinen blev besøgt i hold på tre ad gangen. Høreværn på og ned i larmen. Maskinen var en sjov oplevelse og Ib fortalte den ene historie efter den anden mens han pegede på rør, ventiler og bevægelige dele. Vi nikkede og smilede og tror ikke at han fandt ud af at ingen af os hørte et eneste ord.

I styrehuset blev fortalt historier fra de store have og vi var i trygge hænder for styrmanden som var 84 år havde sejlet siden 1947. Niels kunne fortælle om oprørt hav, orkaner, isbjerge og eksplosioner ombord… Hårde folk som sejlede både Australien, Vest Amerika, og overalt i Asien og som bosatte sig undervejs i Japan eller New York.

Dengang var der ingen telefoner og naturligvis heller ikke noget internet. Jørgen på 86 fortæller at hans første hyre varede næsten 4 år. (Uden at komme hjem). Nu lyder det som om, at livet til søs var farligt og hårdt, men her skal man huske at for mange af den tids unge var det også et valg mellem  “fængsel eller ud at sejle”og det valg fortrød søfolkene sjældent.

Der fortælles om Florida hvor skibet skulle vente på ny last i 14 dage og hvor hele besætningen fik uventet ferie.. Der blev kørt i store dollargrin og drukket god Rom til lyden af calypso musik og livet var fedt.

Eller Brasilien hvor brune piger med bananskørt og kanoer kom sejlende ud til skibene der lå for Anker. Ak ja de tider er forbi.

Det var almindeligt med 20 døgn i søen og så byttede man lasten ud fra korn til kaffe og så den anden vej.

Brasilien var mega fedt…men sådan er det ikke mere..

August og Mikkel styrer og holder vågent øje.

I dag sejler Caroline fra Haderslev til Musholm i Storebælt med 120 tons fiskefoder. Det bliver til 28 transporter om året og det er det der holder liv i skibet.

Jo, der kan også fortælles om piratoverfald f.eks. i 1990 hvor vi blev beskudt fra fire småbåde.   Det lykkedes at gemme os et sted i Røde havet. Ingen vidste, hvor vi var i 7 dage og vi havde absolut ingen kontakt til omverden. Eller dengang i Brasilien hvor besætningen måtte købe sig hjælp fra indianere med bue og giftpile. Den værste oplevelse….jah det var nok dengang vi ramte et isbjerg ….. Jo de herrer kunne såmænd fortælle historier og drengene lyttede respektfuldt.

Alt i alt en fantastisk dejlig tur med en meget veloplagt besætning og nogle fantastiske unge.