Kære forældre og pårørende
Skolen åbner igen tirsdag d. 14. april for alle helt raske unge. Hvis man er det mindste syg, skal man blive hjemme, indtil man i 48 timer har følt sig helt frisk. Det er rigtig vigtigt!
Meget vil være det samme her, men meget vil også være forandret, og det tror vi, det vil være i rigtig lang tid. Måske i flere år. Vi skal passe på hinanden ved at holde afstand og ved at have en god håndhygiejne. Dette er noget, vi kommer til at sige igen og igen, for vores skole må ikke blive en smittecentral. Hvis den bliver det, risikerer vi, der er her, at blive syge, og I vil også kunne blive smittet, når jeres unge er på hjemrejseweekends. Det går ikke, for det er jo en lumsk sygdom, der kan ramme os alle.
Vi glæder os til at få en så normal hverdag som muligt igen og ønsker jer alle en rigtig dejlig påske.
Mange hilsner
Mariann Kordif
Autoriseret psykolog
Forstander