Stillingsopslag: Forretningsfører/Administrationschef

Ringe Kost- og Realskole søger en dygtig og kompetent forretningsfører/administrationschef.

Ringe Kost- og Realskole er en privat skole, hvis tilbud retter sig mod børn og unge, der er i vanskeligheder omkring skole, familie samt kammerater, og hvis adfærd indikerer, at deres trivsel og udvikling er truet.

Vi søger en forretningsfører/administrationschef, der får ansvar for:
• Overordnet økonomisk styring
• HR-området: Overenskomster, ansættelsesforhold, kontrakter, lønforhold, arbejdsmiljø, personalepolitikker
• Styring af skolens bygge- og renoveringsprojekter
• Udvikling af skolens forretningsområder i samarbejde med forstander og ledergruppe
• Udarbejdelse af regnskab og budgetter
• Udarbejdelse af ad hoc analyser
• Daglig ledelse af vores administration

Vi forventer du har følgende kompetencer:
• Forståelse for og indsigt i komplekse organisationer
• Analytisk
• Viden om og erfaring med udarbejdelse af årsregnskaber og budgetter, gerne tilsvarende HD(R) niveau
• Viden om eller evne og lyst til at sætte sig ind i kompleks lovgivning vedr. personaleforhold, frie skoler, tilsyn mm
• Gerne en længerevarende videregående uddannelse
• Samarbejdende – med menneskelig forståelse og gerne en humoristisk tilgang

Vi tilbyder:
• Et afvekslende og udfordrende job i en virksomhed med korte beslutningsveje
• Arbejde i en virksomhed der gør en forskel for udsatte børn og unge
• Gode arbejdsforhold og dygtige, engagerede kollegaer
• Løn, der fastsættes individuelt i forhold til dine kompetencer

Ringe Kost- og Realskole er landets største skole af sin art. Sammen med vores søstervirksomhed Fonden for Midtfyns Kollegier og Botilbud, har vi ca. 85 elever og 45 kollegianere. Vi beskæftiger samlet ca. 110 medarbejdere.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020.

Ansøgningsfrist er den 25. maj 2020. Du bedes sende din ansøgning til forretningsfører Kristian Torp Nielsen: ktn@ringekostskole.dk. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23.

Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Kristian Torp Nielsen for nærmere information om stillingen på telefon 62 62 20 80.

se stillingsopslag: https://www.jobindex.dk/jobannonce/korrektur/357585