Alternativ Sportsdag 2026
Lørdag afholdt Ringe Kost- og Realskole årets Alternative Sportsdag, hvor eleverne dystede på tværs af husene i en række sjove og varierede discipliner.
Dagen bød på aktiviteter, der udfordrede både elevernes fysiske færdigheder, koncentrationsevne og samarbejdskompetencer. Eleverne konkurrerede blandt andet i løb på tid, kast, æggeløb, cykelløb og puslespil på tid.
Sportsdagen blev afsluttet med den traditionsrige tovtrækning mellem husene, hvor der blev kæmpet ihærdigt om sejren. Her kom både holdånd, samarbejde og kampgejst for alvor til udtryk.
Dagen blev en stor succes og gav eleverne mulighed for at opleve glæden ved at være aktive sammen, styrke relationerne på tværs af skolen og skabe gode fælles minder.
se flere billeder på skolens facebook