Visitation
Besøg af vores tilsynsførende Erik Rønn

I dag, tirsdag d. 21. april, har Ringe Kost- og Realskole besøg af vores eksterne tilsynsførende, Erik Rønn. Besøget er en vigtig del af skolens løbende kvalitetssikring, hvor tilsynet følger undervisningen tæt for at sikre, at vi lever op til de faglige mål og standarder.

Erik Rønn har et tætpakket program fra morgenstunden, hvor han besøger fem forskellige klasser – lige fra matematik i 6-7A til dansk i 10. klasse. Her overværer han undervisningen sammen med vores lærere for at få et direkte indblik i elevernes hverdag og læringsmiljøet på skolen.

Dagen afsluttes med en opsamling og frokost med skolelederen, hvor formiddagens observationer bliver drøftet. Vi ser altid frem til disse besøg, da de er med til at fastholde og udvikle den høje kvalitet, vi ønsker at stå for på RKR.