Julen begynder for alvor den sidste lørdag i november, hvor den årlige klippe- klistredag sætter sit præg på hele Kostskolen.
Dagen begynder med fælles brunch i den store spisestue.
Herefter går eleverne til deres huse, hvor der klippes og klistres på livet løs, så husenes juletræer og fællesrum kan pyntes op. I køkkenerne laves konfekt og bages julekager.
Alt imens eleverne har juletravlt i husene, er nogle af deres kammerater i gang med at sende direkte Tv ud til husene fra studiet i musiklokalet.
Udsendelsen følges tæt i husene, som deltager i konkurrencer på direkte Tv. Indimellem sendes der julehilsner til og fra kammeraterne, og det er også her årets julehit ”Søren Banjomus” har premiere med skoleårets afgangsklasser.
Endelig krydres udsendelsen med masser af dejlig julemusik.
Dagen slutter når mørket falder på. Her tændes de mange tusinde lys i det store bøgetræ i skolegården, som kan ses i det meste af Ringe i hele julemåneden.
Efter klippe- klistredagen er julen for alvor slået i gang på Kostskolen, og det hele kulminerer den sidste aften inden hjemrejse på juleferie.
Den aften spises der julemiddag med alt, hvad dér hører til.
Skolens fantastiske køkkenpersonale har stået i køkkenet hele dagen for at hygge mest muligt om skolens elever. Det er de voksne der serverer for de unge denne særlige aften.
Efter julemiddagen er det så tid til det store traditionelle jule-banko, hvor der er masser af gevinster både meget dyre og mindre dyre.
Dagen derpå har køkkenet igen været i gang og serverer dejlig brunch, inden hjemrejsen til juleferien begynder.
Ringe Kost- og Realskole ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
Nyheder
Nye perspektiver på hjemlighed
Besøg af Lisbeth Gregerssen Kragh og Pernille Schaufuss, som læser etnologi ved Københavns Universitet. De er ved at skrive speciale, som undersøger, hvordan børn og unge skaber betydning omkring begreberne ”hjem” og ”hjemlighed”, når de bor uden for det biologiske hjem.
Alternativ Sportsdag 2026
Lørdag afholdt Ringe Kost- og Realskole årets Alternative Sportsdag, hvor eleverne dystede på tværs af husene i en række sjove og varierede discipliner.
En bevæget afsked og en varm velkomst
Elever og ansatte samledes klokken 9.30 for at markere en stor milepæl for skolen, da forstander Mariann Kordif havde sin uigenkaldeligt sidste arbejdsdag efter mere end 37 års tro tjeneste – heraf de seneste 18 år som skolens øverste leder.