Norsk besøg på Ringe Kost- og Realskole
I denne uge har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Marte Bygstad-Landro og Mette Bøe Lyngstad fra Bergen i Norge.
De er på gæstebesøg hos os på Ringe Kost- og Realskole, hvor de følger med i både skoledagen og fritidslivet på skolen.
Marte er tilknyttet VID Videnskabelige Høgskole, mens Mette kommer fra Høgskolen på Vestlandet. Besøget giver mulighed for at opleve hverdagen på en dansk kostskole på tæt hold, udveksle erfaringer og få inspiration på tværs af landegrænser.
Vi er glade for deres interesse for vores skole og for muligheden for at dele vores hverdag, erfaringer og pædagogiske praksis med vores norske gæster.
Velkommen til Ringe – vi håber, I får et rigtig godt og inspirerende ophold!