Skilejr i Branäs 2026
Uge 11 har stået i skienes tegn for elever og lærere fra Ringe Kost- og Realskole. Turen gik til de svenske fjelde i Branäs, og hvis man har fulgt med på vores sociale medier, er man ikke i tvivl: Det har været en uge fyldt med store smil, høj fart og et fantastisk fællesskab.
Det hele startede tidligt søndag morgen, hvor bussen rullede ud fra Ringe. Selvom turen mod nord er lang, blev ventetiden fordrevet med manér. Både Hus 4 og Hus 6 markerede sig hurtigt som seriøse banko-entusiaster..
Fra “Bambi på glatis” til fuld kontrol
Da vi endelig ramte de sneklædte hytter i Branäs, gik der ikke længe, før de første ski var spændt på. Vi har i ugens løb fulgt vores modige begyndere, der med imponerende gåpåmod har bevæget sig fra de første usikre skridt på fladt terræn til kontrollerede stop og flotte sving på pisterne.
Tak for en forrygende tur!
Branäs har leveret de perfekte rammer for uge 11, og vi vender hjem til Ringe med trætte kroppe, men med taskerne fulde af gode oplevelser.
Se et udpluk af ugens bedste øjeblikke herunder:
Hus 4:
Hus 6: