Succesprojekt breder sig
Opskrift på at skabe en mere aktiv hverdag for eleverne på Ringe Kost- og Realskole bliver nu tilgængelig for landets øvrige kostskoler, der alle har det til fælles, at målgruppen er sårbare unge.
Efter et år med masser af bevægelse i skoledagen på Ringe Kost- og Realskole er projektet bag klar til at blive udbredt til resten af landet. Projektet “Aktive og sunde kostskoleelever”, der bl.a. skal skabe bevægelsesglæde og styrke trivslen hos anbragte elever, har nemlig vist så positive resultater, at landets tre øvrige kostskoler for sårbare unge har vist interesse for at være med.