Dokumentation og resultater

Ringe Kost- og Realskoles ydelser har et individuelt afsæt, og der arbejdes altid ud fra den enkelte elevs handleplan.

Skolens indsatser knytter således an til de fem hovedområder, der er i den børnefaglige undersøgelse.

Hvis eleven indskrives efter § 52.A, og der derfor ikke nødvendigvis er en børnefaglig undersøgelse eller en handleplan, laver skolen ved visitationsmødet en samarbejdsaftale med samme fokusområder.

Indenfor hver af de fem hovedområder laves der mål og delmål, pædagogisk metode og succeskriterier, så vi på ethvert givent tidspunkt kan dokumentere vores indsatser og resultater.

Flow for dokumentation:

Ved indskrivning udarbejdes der en samarbejdsaftale, som vi tager afsæt i de første 6-8 uger af elevens ophold her. Vi arbejder altid ud fra og med et involverende udviklingsfokus, så det er af afgørende betydning for os, at hver enkelt elev – og forældrene –  er med til at definere de mål og delmål, vi arbejder ud fra.

Efter 6-8 uger får forældre og socialrådgiver tilsendt en pædagogisk udviklingsplan, hvori vores arbejde konkretiseres. På det tidspunkt har vi nået at lære eleven lidt at kende og har haft mulighed for at afholde flere udviklingssamtaler med eleven.

Den årlige statusrapport dokumenterer vores samlede resultater og indsatser samt beskriver kommende delmål og indsatsområder. Elevens kommentarer hertil fremgår naturligvis også.

Nyheder